Hvem er vi
Om Sabine Korfitz ChristensenSabine Korfitz Christensen har som pony, junior og ungrytter redet en masse nationale og internationale stævner både i ind- og udland. Som junior og ungrytter blev det til en fast plads på det danske landshold, hvor det blev til medaljer til nordisk mesterskab, og deltagelse til Europamesterskaberne. Udover det, er det også blevet til medaljer til det danske mesterskab både for hold og individuelt.
Efter ungrytter årene er der primært blevet brugt tid på at uddanne de unge heste frem til blandt andet championaterne, egnethedstest og ikke mindst UVM i Zangersheide.
Om Jesper Meyenburg
Jesper Meyenburg fik sin første pony i en alder af ca. 5 år. Interessen for ridningen blev dog hurtigt dalende, da ponyen oftere og oftere smed ham af. Interessen for heste og ridningen vendte først tilbage i en alder af 10 år. Allerede som 12 årig kom Jesper på hest og har derfor redet meget lidt på pony. Han begyndte også meget tidligt at ride unge heste ved championater og egnethedstest. Jesper er opvokset på en lille landejendom med heste, så han er på et tidligt tidspunkt blevet bekendt med at hestene skulle uddannes for at sælges.
Igennem tiden er det blevet til gode placeringer og deltagelse ved såsom UVM, Scandinavian Open Falsterbo, Championats finale og Unghestechampionatet..